Endagsskuet er en enestående chance for at udstille dit dyr.

Specielt hvis du ikke er så gammel eller hvis det er første gang du skal udstille på et dyrskue, så er éndagsskuet på Børn & Dyr det helt rigtige at starte med. Her kan du få en hyggelig g sjov dag sammen med dit dyr og andre børn, som har samme interesse.

Alle børn kan deltage på Børn & Dyr på Bregentved uanset medlemskab af 4H eller ej.

Hvis du ønsker at deltage i endagsskuet gælder følgende:

Endagsskuet foregår lørdag i uge 26 fra kl. 8-17.

Hvis du vil udstille hest skal du være født i 2011 eller før.

Der er plads til 10 heste på endagsskuet, så det er først til mølle princippet

De fleste dyr kan udstilles, dog ikke grise, lamaer og hingste født før 2019. Har du en speciel dyreart du gerne vil udstille, så kontakt Lis Madsen på mail: lbmskovgaard@hotmail.dk så finder vi ud af om det kan lade sig gøre.

Der kan være specielle sundhedskrav til dit dyr, så læs sundhedsreglerne.

Sundhedsregler 2019   https://bornogdyr.dk/udstillere/flerdagsdyrskuet/sundhedsregler-2019

 

Pris pr. deltager kr. 250,- incl adgang, frokost, T-shirt, aktiviteter, opstaldning og præmier (OBS! Gebyret tilbagebetales ikke).
Tilmeldingsfristen er den 10. juni 2019

Som udstiller skal du tilmelde dig her

 

Konkurrence endagsdyrskue

Kaninhop
For alle udstillere af kaniner, også selv om du aldrig har prøvet det før. Hvis man deltager i kaninhop kan man ikke deltage i smådyrslege!

Smådyrslege
For udstillere af kaniner, marsvin og hamstere. Tilmelding skal ske i udstillerinformationen efter informationsmødet.
Man kan tilmelde sig hhv. labyrintløb og agurkespisning, og der vil være separate konkurrencer for kaniner og marsvin.
Hvis man deltager i smådyrslege kan man ikke deltage i kaninhop!

Hundeagility
Vi håber at alle hundeudstillere vil være med til at lave agility. Alle kan deltage uanset om man har prøvet at lave agility med sin hund før.

Hesteagility
Hesteagility er en sjov konkurrence med en masse forskellige forhindringer. Alle kan deltage.

 

Bedømmelse

Deltagerne bliver delt ind efter alder (årstalsbestemt) og dyregruppe. Der er en fællesdommer, der sikrer at bedømmelserne går retfærdigt til.

Bedømmelsen starter kort tid efter ankomst, så det er derfor en god ide at dit dyr er pænt og rent inden I kører hjemmefra.
Bedømmelsen tager ca. 10-15 min pr. udstiller. Der bedømmes hele formiddagen, så hold øje med tidsplanen, som sættes op på informationstavlen ved udstillerinformationen. Tiderne er vejledende, så vær klar ved dit dyr i god tid.

Du bliver bedømt på:

  • Præsentation af dyret - Hvordan håndterer du dyret? Små dyr, hvordan bærer du det. Store dyr, hvordan går du med dyret? Heste mønstrer på lige bane.
  • Pleje af dyret - Er dyret gjort rent og fint?
  • Viden om dyret - Bedømmelse af udstillerens viden om deres eget dyr og dyreart.
  • Skilt - Husk at lave et skilt i A4 format. Kreativitet belønnes.

Resultaterne af bedømmelserne hænges op i løbet af dagen.
Der er præmier til alle udstillere!


Udstillerens skilt

Ved hvert dyr skal der hænge et skilt som udstilleren selv har lavet.

Skiltet skal ca. have en størrelse som et A4 ark (21x30 cm), det behøver ikke være firkantet.
Det skal som minimum oplyse om: Katalognummer, navn og alder på udstiller og dyr, hvor du kommer fra og evt. 4H klub.
Skiltet må gerne være kreativt med tegninger, billeder osv. Gerne i plastlomme eller lamineret for at beskytte mod vejret.
Skiltet skal være ophængt hensigtsmæssigt ved dyret.

Det er vigtigt at I tænker over, at stalden er et ”udstillingsvindue” og at der kommer publikum i løbet af dagen for at se jeres dyr og udstilling.

Praktisk information

Ses vi ikke før - ses vi på Bregentved

Vores samarbejdspartnere