Tilmelding til klar parat dyrskue 2017

Bliv klar-parat til dyrskue

For at blive klar-parat til dyrskue, indbyder 4H Øst nu alle børn og unge til at lære mere om det at have kanin, marsvin, hund eller måske pony eller hest med på dyrskue. Klar-parat dyrskue afholdes på Teestrup 4H gård, Teestrup Bygade 52, 4690 Haslev lørdag den 29. april fra kl. 9 - 15.

På selve dagen får deltagerne grundlæggende viden om hvordan det er at udstille på et dyrskue. I løbet af dagen vil der også være forskellige workshops såsom mønstringskursus, kaninhop, hundeagility, tips til fremstilling af udstillerskilt, teori omkring hest, hund, kalv og kanin samt noget om foder. Der vil også være en dyrlæge til stede, så deltagerne kan lære mere om hvilke sygdomme deres kæledyr kan få og hvad de skal være opmærksomme på.

Det hele er med udgangspunkt i, at børnene skal være klædt så godt på som overhovedet muligt, til at tage med på sommerens børnedyrskue Børn & Dyr på Bregentved d. 1.-2. juli. Tilmelding til dette børnedyrskue åbnede på hjemmeside www.bornogdyr.dk d. 1. april.

Det forventes at godt 100 børn og unge møder op til klar-parat-dyrskue for at få gode tips og tricks. Vigtigst af alt er dog, at børnene har det sjovt og lærer andre børn og unge at kende, som også skal af sted på dyrskue.  

Hele arrangementet begynder kl. 9 og slutter kl. 14.30 med kage og saftevand. Pris kr. 50 pr. person. Forældre er meget velkomne til at deltage. De forældre der hjælper til med praktiske opgaver deltager gratis. Oplys ved tilmelding om I vil hjælpe.

Vi glæder os til at se en masse 4H´ere – børn, unge og voksne - så vi kan lære hinanden bedre at kende på tværs af klubberne.

Tilmelding til Dorte Kimer på mail senest den 17. april. Oplys navn, alder og 4H klub samt dyregruppeinteresse. Har du spørgsmål kan du ringe på 87 40 87 58 eller skrive til.

Kontakt os

Find din kontaktperson her eller kontakt os på

  • Telefon:  87 40 87 58