Hvis du vil vide mere om deltagelse på et dyrskue, anbefaler vi at du læser dyreskuehæftet, som kan give dig mange gode informationer om fx retningslinjer, regler og forældreinformationer. Du kan læse hele folderen lige her..

4h logo

Hvad er 4H?

4H er for alle børn og unge, der kan lide at have med dyr, natur og haver at gøre. De 4 H'er står for: En flittig hånd, et kvikt hoved, en godt hjerte og et sundt helbred. Vi tror på, at vil man lære om en ting, må man arbejde konkret og praktisk med den. Derfor er 4H's motto: "Learning by doing - at lære ved at udføre".

4H har rødder i Landbokulturen og rækker ind det moderne bysamfund, hvor vi i samarbejde med Dansk Landbrug formidler praktisk viden til børn og unge om landbrug, natur, miljø og fødevarer. Formålet med 4H er skabe selvstændige, nysgerrige og engagerede børn og unge.

Læs mere på 4H's hjemmeside 4hlogo-overskrift


Kontakt 4H-konsulenterne for oplysninger om 4H-klubberne og tilbud til børn og unge i 4H.

Dorte Kimer
Center Allé 6 
4683 Rønnede
tlf.: 5679 1936
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

eller

Peter Laurents
Center Allé 6
4683 Rønnede
tlf: 4046 1991
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

4H har 80 klubber i Danmark

4H er en verdensomspændende organisation. Alene i Danmark er der ca. 80 4H-klubber og fem 4H gårde, hvor du kan blive medlem og lave alverdens ting med eksempelvis haver, dyr, natur, madlavning, bagning og hobbyaktiviteter.

Det vigtigste i 4H er klubberne og gårdene. Det er her alt livet leves og alle aktiviteterne foregår. En 4H klub ledes af en valgt bestyrelse, der kan bestå af både børn og voksne. Den øverste ansvarlige leder i klubben er formanden. Alle arbejder frivilligt og ulønnet med 4H arbejdet.

Kom godt igang

For at komme i gang, kan du kontakte formanden for den klub der liger nærmest dig, eller den klub som har lige præcis de aktiviteter du efterspørger. Han eller hun vil kunne svare på dine spørgsmål og fortælle, hvor du finder den 4H-klub, der ligger tættest på dig.

Find din nærmeste klub via linket her...

4H forside logo

Hvad er et 4H dyrskue

Et 4H dyrskue er en lejr hvor 4H’ere med eller uden dyr mødes. Man kan udstille sit kæledyr eller deltage i 4H aktiviteter. Enkelte dyrskuer har kun aktiviteter for børn med dyr. I mange 4H klubber tilbydes dyrehold – det er hold hvor børnene lære en masse om deres kæledyr bl.a. hvordan det skal passes og plejes. Når man udstiller på et 4H dyrskue betyder racer og udseende ikke noget, det vigtigste er at børnene ved hvordan de skal omgås dyr samt have en god basisviden om bl.a. pasning, foder og sygdomme.

På dyrskuerne bliver børn og dyr bedømt af frivillige dommere. Aktiviteterne for børn uden dyr er meget varierende - læs mere på siderne for de enkelte dyrskuer. Alle deltagere får diplom og præmie med hjem. På dyrskuet er der frivillige voksne som tager sig at børnene – sørger for at der bliver taget godt i mod dem, at de er i teltet til sovetid, sørger for bespisning osv. I 4H området er der derfor voksne døgnet rundt som børnene kan henvende sig til.

Hos dyrene er der staldvagter om natten som også sørger for, at dyrene har det godt.

4H dyrskuer bliver besøgt af rigtig mange andre børn, forældre, bedsteforældre og institutioner bla. og der er derfor altid et liv af mennesker. På dyrskuerne møder man nye som gamle kammerater og det sociale samvær er en stor del af oplevelsen.

 

Kontakt os

Find din kontaktperson her eller kontakt os på

  • Telefon:  87 40 87 58